Marias blok

Marias blok

Marias blok

Marias blok

Marias blok

Hvis jeg skulle give ét råd for fremtiden – ”vær tro” ville det være -”vær tro”.

Mit råds virkning er måske ikke videnskabeligt bevist, som værende sandhed, ej heller er langtidsvirkningerne af mit råd bevist. Alligevel er rådet alment anerkendt og ønskeværdigt af mange, og således er det også med resten af de andre råd jeg vil her vil give. De er ikke andet end mine egne erfaringer, tillært gennem et halvt århundrede og har derfor en eller anden form for værdi.

Jeg vil nu uddybe mit råd…

At være tro mod sig selv, er lige så vigtigt og betydningsfuld, som at være tro mod andre.
I nogle henseender ligefrem vigtigere og mere betydningsfuldt.

Vær tro mod dig selv, dine meninger og holdninger. Vær ikke stædig, men lyt til andre og prøv inderlig at forstå dem.

- behandl dig selv, så godt, så nænsomt, så kærligt, at du altid kan være den bedste udgave af dig selv.

- Vær troværdig

Således bliver du en man kan stole på, holde sig til, én der kan støtte andre, når de ikke selv kan finde deres rette vej.

Bær din næste, hvis det er det der skal til. Også du er blevet båret, først af din mor, siden far og af mange andre der elsker dig og vi vil gøre det igen.

- Bær over

Overbærenhed med dem, man kender, er som regel langt mere sjælden end medlidenhed med dem, man ikke kender.

– Sig pyt

Du vil ikke kun blive holdt ansvarligt for det, du gør, men også for det du ikke gør:

- Vær dig selv – alle andre er optaget

Det store er ikke at være enten det ene eller det andet – men at være sig selv – og det formår hvert eneste menneske, hvis det vil.

Bliv til nogen, mere end at blive til noget. Nogen bliver du til, når du lære dig selv bedre at kende, når du sætter dig selv i spil i forhold til - og sammen med andre.

Føl ikke dårlig samvittighed, hvis du ikke ved, hvad du vil med dit liv ... de mest interessante mennesker, jeg kender vidste ikke, hvad de ville med deres liv, da de var 16, 17 år. Nogle af de mest interessante 40 årige ved det stadig ikke.

- Vær fri

Lad være med at bekymre dig om fremtiden, Lad være at bekymre dig generelt. De virkelige problemer i dit liv, er tilbøjelige til at være ting, der aldrig faldt dig ind, at du skulle bekymre dig om.

Fremtiden behøver du ikke funder på, den kommer tidsnok.

Den bedste måde at forudsige sin fremtid på, er ved at skabe den selv. Enten skabe sit eget liv eller også bliver man tilskuer hertil – og det er altid sjovere, at handle end at se på.

Når du viser, hvad du vil, så fortæller du, hvem du er.

- elske dig selv

Gøre én ting hver dag, der skræmmer dig. Udfordring er lig med udvikling.

Udvikling er en livsopgave - Udvikling får os til at vokse og blive en bedre udgave af os selv, om du er 16 eller 46

- Syng

Vær ikke hensynsløs med andre folks hjerte, affind dig ikke med mennesker, der er letsindig med dit.

Man skal stå inde for sine tilbøjeligheder, holdninger og meninger, fortrin og fejl, og ikke lade de andre vælge for sig og afgøre, om ens liv skal lykkes eller ej. Man skal blive sit eget livs ansvarshavende redaktør..

- Brug tandtråd

Spild ikke din tid på jalousi, nogle gange er du foran, nogle gange er du bagud. Løbet er lang, og i sidste ende er der kun dig selv.

Opgaven er ikke: at finde den elskede genstand, men opgaven er - at finde den nu engang givne eller valgte genstand elskelig.

Husk de komplimenter, du modtager, glem fornærmelserne, og hvis du lykkes med dette, så kom tilbage om fortæl mig om, hvordan du gjorde det.

- Indrøm din fejl

De fleste mennesker vil hellere lide, end tilstå, at de har uret.

Du lære ikke af at gøre det du kan.

Bevæg dig ud på isen, for kun her kan du lære at skøjte – falder du, fejler du, så har du mulighed for at lære nyt.  

- fejre dine fejl

 

- Lav udstrækning

Nyd din krop, bruger den på alle de måder du kan. Vær ikke bange for den, eller hvad andre mennesker tænker om den, den er det største instrument, du nogensinde vil eje.

Det handler ikke om at turde. Det handler om at have lyst.

”Der ligger noget enkelt i, hvad der forties om Venusbjerget, at den der gik derind fandt vejen. Det lette er aldrig at finde vejen, men at finde lysten.”

Den naturligste og smukkeste sminke, du kan bære er mod, lyst og fantasi.

- Dans

Hele livet - også selvom du ingen andre steder har at gøre det, end i din egen stue.

Læs vejledninger, også selvom du ikke følger dem.

Læs aldrig skønhedsmagasiner, de vil kun få dig til at føle dig grim.

Lær dine forældre at kende, du ved aldrig, hvornår de vil være væk for altid.

Være rar ved dine søskende, de er de bedste link til din fortid og de vil være dem, af alle der vil være mest tilbøjelige til at holde med dig i fremtiden.

Arbejde hårdt på at bygge bro i geografi og livsstil til dine venner, fordi jo ældre du bliver, jo mere du har brug for de personer, du kendte, da du var ung.

Lev og bo i København en gang, men flyt fra byen, før den gør dig hård;

Lev og bo i det nordlige Jylland én gang, men flyt derfra, før du bliver blød.

- Rejs

Til verdens ende – og tilbage igen

Livet er en rejse – og at rejse er at leve

Selv på den mindste rejse, kan du lære det største

Vær forsigtig, med hvis råd du lytter til, og vær tålmodig med dem, der fremlægge disse råd. Rådgivning er en form for nostalgi, udlevering af råd er en måde at fiske/grave i fortiden, tørrer det ud, male det der er grimt over og genbrug det der er værd at bruge.

Men tro mig på den med - at være tro